Sankt Croix Anno 1799

Hvis man skal kunne prøve at forstå, hvordan slavesamfundet på Sankt Croix var opbygget, er man nødt til at tage et kig på, hvordan hver plantage var opbygget. Her er matrikellisterne en uvurderlig hjælp til at forstå forholdene på plantagerne. Matrikellisterne havde flere forskellige formål, de blev primært brugt til at holde styr på, hvor mange slaver der var på en plantage. Det skete fordi der skulle betales skat af slaverne, og fordi administrationen på øen altid frygtede et nyt oprør. Oprøret på Sankt Jan i 1733 havde sat sine spor, derfor var det vigtigt at holde styr på antallet af slaver på øen.
 

Matrikellisterne blev som regel skrevet i hånden (der er enkelte som er trykt), og kvaliteten af dem varierer meget, i alt lige fra håndskriften til deres tilstand. Der er dog nogle faste kendetegn ved listerne som man kan bruge til at forstå dem bedre. Sproget er næsten altid på engelsk, der er dog enkelte tilfælde med danske plantageejere og tyske plantageejere, hvor sproget er på dansk eller tysk.
 

Den øverste kolonne i toppen af listen vil normalt indeholde navnet på plantagen, distriktet og nummeret på plantagen i distriktet samt plantageejerens navn. Nogle gange mangler en af disse informationer, men så kan man undersøge bagsiden eller forsiden for at finde den manglende information.
 

I kolonnen helt til venstre, vil man normalt finde en kolonne forbeholdt de hvide mennesker på plantagen. Ejerne, plantageforvaltere og familier osv.
 

Herefter vil man finde de arbejdsdygtige slaver, som regel er det mændene, der bliver beskrevet først, hvorefter den næste kolonne vil være med kvinderne. Det er de fuldvoksne og dem, som er "Capable" eller i stand til at arbejde i markerne. Der kan stå "Field" i stedet for Capable.

Efter de voksne, vil man finde børnene. Ofte vil man finde kategorien "halfgrown", som dækker alderen ca. 10 -16 år, navnene vil være opdelt efter køn, med drenge og piger.
Efterfølgende er der kategorien for "children under 10 years old" Det kan være fra 12 år,
det varierer fra plantage til plantage, og igen er de delt efter køn.
 

Så kommer normalt kategorien "House slaves" eller "Tradesmen", altså husslaver eller håndværkere. Hver plantage havde ud over slaverne, som arbejdede i markerne med at høste sukker, en række slaver i huset til at tage sig af de huslige pligter, alt fra børnepasning, madlavning, til at fragte brænde og vand. De medium til store plantager havde altid et par håndværkere, der var alt hvad man skulle bruge til en stor produktion med tømrere, murere, smede og bødkere. Alt sammen forskellige erhverv, som blev anvendt i forskelligt omfang på plantagerne.

Livet på plantagerne var hårdt, der var derfor mange steder, hvor der døde mange slaver om året. Man kan derfor i næsten alle listerne finde en kategori for både de døde slaver, men også for alle de nyfødte slaver, samt alle de nyindkøbte slaver for året. Her skal man vide at både de nyfødte og de nye slaver havde en anden status rent juridisk, idet de var undtaget for skat det første år på plantagen, da dødeligheden var så høj, at plantageejerne ellers ville lide store tab på grund af kopskatten på slaverne.

​​

​Til sidst er der konklusionen, alle listerne havde en konklusion/opsummering, som forklarede, hvor mange der var af hver kategori. Den vil næsten altid være på engelsk, men ofte vil man finde en endnu kortere opsummering, som formodentlig stammer fra en embedsmand, som sad på Sankt Croix og talte alle slaverne for at sikre at der ikke var fusk. Denne forklaring vil altid være på dansk, og den tæller kun de skatbare slaver med, det vil sige den ikke tæller de nyfødte eller de nyankomne slaver med i optællingen.